Der er mange gisninger disse dage om, hvorvidt “[url=/film/spectre]SPECTRE[/url]” er slutningen på Daniel Craigs karriere som James Bond. Nu bidrager Bond-instruktør Sam Mendes yderligere til spekulationerne.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/daniel-craig-skifter-igen-igen-igen-mening-maaske-en-bond-film-mere]Daniel Craig skifter igen-igen-igen mening: Måske en Bond-film mere[/url][/i]
For Mendes er “SPECTRE” filmen, der samler alle Craigs film. Derfor er “SPECTRE” anderledes end “Casino Royale”, “Quantum of Solace” og “Skyfall”:
[i]”Uden at afsløre for meget så er forskellen for mig, at denne film samler alle Daniels fire film til en afsluttet historie, og han fuldender sin rejse,”[/i] siger Sam Mendes til [url=http://deadline.com/2015/11/sam-mendes-spectre-daniel-craig-james-bond-skyfall-q-and-a-1201609115/]Deadline[/url].
Imens det er usikkert, om Craig slutter som Bond, så virker det mere sikkert, at Sam Mendes stopper her efter at have instrueret “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]” og nu “SPECTRE”, der for Mendes fuldender Bond-rejsen:
[i]”Det var ikke tilfældet sidste gang. Der er en større følelse af, at det er fuldendt, som ikke var der med slutningen af ‘Skyfall,’. Og det er, hvad der får det til at føles anderledes denne gang. Det føles rigtigt, jeg har afsluttet en rejse.”[/i]
“SPECTRE” kan opleves i biograferne netop nu.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
