Blizzard og Legendary Pictures har længe arbejdet på at få gang i den lovede spillefilmsudgave af computerspillet “[url=/film/warcraft]Warcraft[/url]”.

Nu er der så kommet et navn på hvem, der skal føre filmen frem til biograflærredet. Sam Raimi (“[url=/film/evil-dead]Evil Dead[/url]”, “[url=/film/spider-man]Spider-Man[/url]”) skulle ifølge AICN have fået tjansen at omsætte den succesfulde franchise til 35 mm film.

I en pressemeddelelse fra Blizzard udtaler Raimi: [i]”Kernen af ‘Warcraft’ er en fantastisk actionfyldt historie. Jeg er begejstret over at samarbejde med et så godt produktionsteam om at bringe dette projekt til det store lærred.”[/i]

Det er tidligere blevet rapporteret, at filmen vil have et budget på ca. $100 mio., og at handlingen vil blive fulgt fra Alliancens synsvinkel. Temaet skulle angiveligt ikke fokusere så meget på det store eventyr, men mere på kulturen i universet og konflikten mellem de to største fraktioner.