Det forlyder, at Sam Raimi efter den tredje “Spider-Man” film skal filmatisere endnu en tegneserie, Dark Horses “Archenemies”, der er lavet af Drew Melbourne.
Tegneserien fokuserer på superhelten Star Fighter og hans ærkefjende Underlord. Samtidig er der fokus på de to roommates Ethan og Vincent, som i virkeligheden er de to ærkefjender, selvom hverken Ethan (Star Fighter) eller Vincent (Underlord) aner dette.
De hader hinanden, men kan ikke flytte fra lejligheden for at slippe for hinanden. Ethan er et rodehoved, der holder fester blot for at irritere Vincent, mens Vincent er skummel, og hader Ethan mere end han hader Star Fighter.
Mens de i begge deres identiteter konstant kæmper mod hinanden, forsøger Vincent at blive medlem af “The Masked Circle”, der er et hemmeligt samfund af superskurke, hvor både hans far og bror er medlemmer.
