Skuespillerinden Sarah Michelle Gellar er nu blevet castet i Universal Pictures’ filmatisering af videospillet “Alice”, med Marcus Nispel (“The Texas Chainsaw Massacre”) bag kameraet.
Projektet, der er en bizar og dyster udgave af Lewis Carrolls litterære klassiker, blev oprindeligt udviklet hos Dimension. Manuskriptet er skrevet af Erich og Jon Hoeber.
I filmen følger man den unge Alice efter at hendes hjem er blevet ødelagt og hendes familie dræbt. Som den eneste overlevende efter ulykken vender hun tilbage til et mørkt og truende Eventyrland. Her må hun lære at stå overfor sin frygt, før at hun kan vende tilbage til sit normale liv.
Spillet blev oprindeligt skabt af American McGee hos Electronic Arts.
