Martin Scorsese, der senest har været aktuel med thrilleren “[url=/film/shutter-island]Shutter Island[/url]”, er snart klar med en ny dokumentarfilm om Beatles-medlemmet George Harrison.
Ifølge den Oscar-vindende instruktør får filmen titlen “[url=/film/living-in-the-material-world-george-harrison]Living in the Material World: George Harrison[/url]” efter et af sangerens egne soloalbum.
Scorsese fortæller fra Cannes filmfestivalen, at Harrisons musik har betydet meget for ham personligt, og at filmen både vil fokusere på Harrisons liv før, under og efter The Beatles og frem til hans død i 2001.
Filmen vil desuden se på George Harrisons liv som hinduist og vil også indeholde ikke tidligere udgivet musik, da musikerens kone har gemt alt den musik, han indspillede.
Martin Scorsese – der tidligere har stået bag musikfilm om The Band (“[url=/film/last-waltz-the]The Last Waltz[/url]”), Bob Dylan (“[url=/film/no-direction-home-bob-dylan]No Direction Home[/url]”) og The Rolling Stones (“[url=/film/shine-a-light]Shine a Light[/url]”) – fortæller desuden, at der vil være interviews med bl.a. Paul McCartney, Ringo Starr, Eric Clapton, Tom Petty og Yoko Ono.
Scorsese er nu færdig med optagelserne og håber, at filmen kan være klar i 2011.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/shine-a-light/dvd]Klik her for at læse Filmz’ dvd-anmeldelse af “Shine a Light”[/url].[/i]
