Hos BroadwayWorld.com er det muligt at se de første tre minutter af åbningsteksterne til Tim Burtons kommende film, “Sweeney Todd”, der har Johnny Deep i hovedrollen.

Filmen bygger over Stephen Sondheims Broadway-musical af samme navn, der handler om den berygtede barber Benjamin Barker, bedre kendt som Sweeney Todd, som i sin salon begynder at udføre lyssky og blodige gerninger på de uheldige kunder.

Filmen, der markerer det sjette samarbejde mellem Burton og Depp, har også Sacha Baron Cohen, Helena Bonham Carter og Alan Rickman på rollelisten.

“Sweeney Todd” inviterer dig indenfor i sin salon fra 1. februar.