Det blev bekræftet fra flere medier tidligere på året. Men nu er det første gang, at der fra officielt “Star Wars”-hold understreges: Darth Vader er med i “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One: A Star Wars Story[/url]”.

[i]Se også: [url=/mads-mikkelsen-afsloerer-sin-rolle-i-rogue-one-a-star-wars-story]Mads Mikkelsen afslører sin rolle i “Rogue One: A Star Wars Story”[/url][/i]

Det er udkastet til en [i]visual guide[/i]-bogudgivelse, der bliver frigivet i forbindelse med “Rogue One”, der både i billeder og tekst bekræfter, at Darth Vader medvirker.

Du kan se de grafiske tegninger [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/rogue-one-a-star-wars-story-91937#new]her[/url]. Disse er ikke endeligt godkendt, men hovedtrækkene forventes at være som her.

Her kan det også erfares, at Ben Mendelsohn er hovedskurken til Felicity Jones’ rebel. Han spiller Director Krennic, der er militærdirektør hos Imperiet. Det er ham, der skal forhindre Jones og de andre rebeller i at få fingrene i planerne til Dødsstjernen.

“Rogue One” er den første i rækken af spinoff-film til det populære “Star Wars”-univers. Gareth Edwards (“[url=/film/godzilla-2014]Godzilla[/url]”) instruerer fortællingen om de modige rebeller, der satte livet på spil for at sikre sig tegningerne over Dødsstjernen, som Luke og de andre så senere kunne skyde ned fra deres X-Wings.

“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 14. december.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]