The Suicide squad poster / filmz.dk

Den nye trailer til James Gunns første DC-film “The Suicide Squad” har endelig fået premiere.

Og det ser ud til, at Gunn er det helt rigtige valg til filmen. Med “The Suicide Squad” skaber instruktøren nemlig sin helt egen fortolkning af supergruppen, der er fjollet, blodig og forvirrende (på bedste vis). Er det en kæmpe søstjerne, de er oppe imod?

https://twitter.com/JamesGunn/status/1375481778064957440

“The Suicide Squad” gør brug af karakterer fra den første “Suicide Squad” fra 2016 såsom Margot Robbies Harley Quinn, Joel Kinnamans Rick Flag, Viola Davis’ Amanda Waller og Jai Courtneys Captain Boomerang.

Gunn har simpelthen håndplukket nogle af de bedste elementer fra Ayers film, og han giver dem nu chancen for at skinne i en forhåbentlig forrygende omgang superhelteaction.

Læs også: “James Gunn fortsætter hos DC: HBO-Max-prequel til ‘The Suicide Squad'”

Den 54-årige instruktør sætter dog også sit eget præg på det dødsens farlige hold med en hel del nye medlemmer.

Han introducerer Idris Elba som Bloodsport, John Cena som Peacemaker, Peter Capaldi som Thinker, David Dastmalchian som Polka-Dot Man, Daniela Melchior som Ratcatcher 2, Michael Rooker som Savant, Alice Braga som Sol Soria, Flula Borg som Javelin, Nathan Fillion som TDK, Sean Gunn som Weasel og Pete Davidson som Blackguard.

I forbindelse med traileren, er filmens første posters også blevet offentliggjort.

https://twitter.com/JamesGunn/status/1375221388185726979

https://twitter.com/JamesGunn/status/1375462548795912192

“The Suicide Squad” får dansk premiere den 5. august 2021.