Eminem har “[url=/film/8-mile]8 Mile[/url]”, 50 Cent har “[url=/film/get-rich-or-die-tryin]Get Rich or Die Tryin'[/url]'” og nu får den legendariske rapgruppe N.W.A også deres egen biopic, ved navn “Straight Outta Compton”. Du kan se den første trailer til filmen i videoen nederst i nyheden.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/8-mile/biograf]Anmeldelse: 8 Mile[/url][/i]
Filmen fortæller historien om, hvordan de unge rappere Ice Cube, Dr. Dre og Eazy-E formede gruppen N.W.A i Compton, Californien og op igennem midtfirserne til starthalvfemserne revolutionerede hiphop-scenen.
Ice Cubes egen søn, O’ Shea Jackson Jr, skal spille sin fader, mens Corey Hawkins (“[url=/film/non-stop]Non-Stop[/url]”) skal spille Dr. Dre og Jason Mitchell (“[url=/film/contraband]Contraband[/url]”) kan ses i rollen som Eazy-E. Foruden disse kan blandt andet også Paul Giamatti (“[url=/film/sideways]Sideways[/url]”) opleves i filmen.
“Straight Outta Compton” instrueres af F. Gary Gray (“[url=/film/italian-job-the]The Italian Job[/url]”) og har amerikansk premiere den 14. august, men er endnu ikke sat til nogen dansk.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
