Moviefone kan nu vise et spændende klip fra Tim Burtons kommende stop-motion animationsfilm “The Corpse Bride”, der får premiere herhjemme 28. oktober.

Stemmerne til de mange finurlige karkaterer leveres af bl.a. Johnny Depp, Helena Bonham Carter, Emily Watson og Christopher Lee.

I det makabre og komiske eventyr følger man Viktor (Depp), der bor i en europæisk landsby i 1900-tallet, men som en dag rejser til underverden for at gifte sig med et mystisk lig, mens hans levende kone længselsfuldt venter hans tilbagekomst.

Musikken til den ventede film, der er lavet i samme stil som “The Nightmare Before Christmas”, er komponeret af Danny Elfman.