En række billeder har nu fundet vej online, hvor man kan se skuespillerinden Marisa Tomei i aktion som stripper i Darren Aronofskys kommende “The Wrestler”, der får premiere til næste år. Billederne kan ses [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/wrestler-the-marisa-tomei-strip-39484#new]her[/url].

Den nu 44-årige Tomei fik sit store gennembrud i 1992 i komedien “My Cousin Vinny”, som hun vandt Oscar for. Hun blev desuden Oscarnomineret i 2002 for dramaet “In the Bedroom”.

“The Wrestler” omhandler den pensionerede professionelle wrestler Randy “The Ram” Robinson (Mickey Rourke), der forsøger på at komme tilbage i ringen for et sidste showdown mod sin tidligere rival. Samtidig indleder han et forhold til en stripper (Tomei) og forsøger at skabe kontakt til sin datter Stephanie (Evan Rachel Wood).