Disney fortsætter ufortrødent deres produktion af dvd-fortsættelser til deres klassiske tegnefilm, og turen er nu kommet til endnu en sequel til eventyret om “Askepot”.
På den officielle hjemmeside er det muligt at se hele otte minutter fra den kommende film, der har fået undertitlen “A Twist in Time”. På siden kan man desuden finde traileren samt et galleri til filmen.
I “Askepot III” vender Tim, Bum og de andre kendte figurer tilbage i et nyt eventyr, hvor Askepots onde stedmor får fat i den gode fes tryllestav og tryller tiden tilbage, således, at Askepot må genfinde sin prins og bryde den nye forbandelse.
