Lions Gate Films har gennem Latino Review frigivet den første plakat til deres kommende thrillerdrama “Lord of War”, der har Nicholas Cage i hovedrollen.

Filmen, som er skrevet og instrueret af Andrew Niccol, handler om den unge svindler Yuri (Cage), der griber muligheden for hurtige penge ved at sælge nøglen til FN’s våbenlager. Ved udsigten til mere spænding og flere penge kæmper han og hans bror sig vej op gennem verdenen af internationale våbenhandlere, mens de samtidig må holde sig et skridt foran loven, hensynsløse konkurrenter og forrræderiske klienter.

Begge nyder de det glamourøse liv i overhalingsbanen, men da de bliver nødt til at stå overfor et af de uskyldige ofre for deres lyssky proffesion, begynder Yuris verden at bryde sammen.

Filmens rolleliste prydes desuden af Jared Leto, Bridget Moynahan, Ethan Hawke, Eamonn Walker og Ian Holm. “Lord of War” får amerikansk premiere 30. september.