Hos filmsiden JoBlo kan man nu downloade et eksklusivt R-rated klip fra Lions Gate Films’ kommende horrorfilm “Hostel”, der instrueres af Eli Roth. Det forstyrrende klip viser en uheldig ung mand bundet til en stol.
Hjemmesiden [url=http://www.bloody-disgusting.com/news/5414]Bloody-disgusting.com[/url] kan ligeledes byde på et nyt klip fra filmen, der er produceret af Quentin Tarantino.
I “Hostel” møder vi to amerikanske backpackere, der rejser gennem Europa, og havner på et hotel i Slovakiet med smukke og desperate østeuropæiske kvinder. Det går dog langsomt op for de to venner at de er kommet ud i en mørk og dyster situation, der viser hvor syg og fordrejet det menneskelige sind kan blive.
“Hostel” rammer de amerikanske biografer 6. januar 2006.
