Warner Bros. Pictures og The Weinstein Company er nu klar med teaser-plakaten til deres kommende nye computeranimerede fortolkning af “Teenage Mutant Ninja Turtles”. Plakaten kan ses hos Latino Review, hvor det også er muligt at se et lignende [url=http://www.latinoreview.com/filmpreview_image.php?id=3327]billede[/url].

Det nye CGI-eventyr er både skrevet og instrueres af Kevin Munroe
Filmen vil blive bygget over de originale tegneserier og vil derfor blive en anelse mere dyster end de foregående live-action film. Animationen vil blive skabt af Imagis højteknologiske facilitet i Hong Kong.

Endvidere har Imagi nu også åbnet den [url=http://www.imagi.com.hk/movie/web/tmntm.htm]officielle hjemmeside[/url] til filmen, hvor man kan læse om produktionen og hvor man med tidens løb også snart vil kunne finde en trailer.

Ninjapadderne vil gøre skjoldet hedt i amerikanske biografer i 2007.