Selvom optagelserne til den ventede opfølger på kultfilmen “Clerks” først går i gang senere på året, har filmskaberen Kevins Smith allerede lanceret filmens officielle hjemmeside.

På siden er der allerede blevet sammenstøbt en teaser-trailer til den kommende film, “The Passion of the Clerks”, såvel som en såkaldt ‘video-diary’ i stil med hvad Peter Jackson og Bryan Singer laver på deres filmprojekter.

Alle de oprindelige skuespillere fra den første film fra 1994 vender tilbage i fortsættelsen, der foregår 10 år senere. “The Passion of the Clerks” får premiere engang i 2006.