Tribute kan nu fremvise traileren til Sony Pictures’ genindspilning af John Carpenters klassiske gyser “The Fog”, der har Tom Welling (“Smallville”) i hovedrollen.
Filmen foregår i det nordlige Californien, hvor et skib sank under mystiske omstændigheder 100 år forinden i en tyk, uhyggelig tåge. De afdøde sømænds genfærd vender tilbage fra deres våde grav på havets bund for at søge blodig hævn.
På rollelisten finder man desuden Maggie Grace (“Lost”) og Selma Blair. “The Fog” er instrueret af Rupert Wainwright og produceres af Debra Hill, David Foster og John Carpenter.
