For kort tid siden kunne Yahoo! Movies præsentere plakaten til actionthrilleren “Stealth” fra Columbia Pictures, og nu er de også klar med traileren til den kommende film.

Filmen handler om tre piloter, spillet af Jessica Biel, Jamie Foxx og Josh Lucas, der er medlemmer af et tophemmeligt militærprogram, der får deres sag for, da de en dag bliver nødsaget til at få standset et hypermoderne stealth-fly med et ustyrligt AI-program.

“Stealth” er instrueret af Rob Cohen (“xXx”) og får premiere i USA 29. juli.