Hos filmsiden Coming Soon kan man nu se en ud af seks tegneserier over den kommende actionkomedie “Smokin’ Aces”, der alle er skrevet af filmens instruktør Joe Carnahan, og illustreret af seks forskellige tegnere.
“Smokin’ Aces” handler om den sleske tryllekunstner Buddy “Aces” Israel, der bliver sat i et vidnebeskyttelsesprogram, da han er hovedvidne i en sag mod mafiaen. To FBI-agenter overvåger ham på hans nye gemmested, men da der sættes en pris på Aces hoved, kaster alle sig ind i ræset for at få fat i Ace.
Tegneserien kan ses hos Coming Soon, der også linker videre til de 5 andre tegneserier, der er kommet online.
Der skal dog advares om, at tegneserierne ikke skulle være egnet for personer under 18 år.
