[i]”Stol på Kraften,”[/i] siger Jyn Ersos mor til hovedkarakteren i “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]”, imens hun overdrager en halskæde med en hvid krystal til datteren. Den sekvens i gårsdagens nye trailer til det kommende “Star Wars”-spinoff har nu sat spekulationerne i gang: Er der alligevel Jedi-magi på spil?

[i]Se også: [url=/endnu-en-rogue-one-trailer-mere-mads-mikkelsen-og-lidt-darth-vader]Endnu en “Rogue One”-trailer: Mere Mads Mikkelsen og lidt Darth Vader[/url][/i]

For er det i virkeligheden en såkaldt Kyber-krystal, som Jyn får af sin mor? Det spekuleres der nu i.

Er det tilfældet, så er “Rogue One” slet ikke så tom for Jedi-evner, som det ellers var forventet.

For Kyber-krystaller er det stof, som Jedi-riddere laver deres blå eller grønne lyssværd fra. Og hvor har Lyra Erso så sådan en fra? Er hun selv Jedi? Og vil Kraften fra halskæden få betydning i “Rogue One”?

“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 14. december.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]