Det kan godt være, at folk elsker skuespillere som Johnny Depp, men når det kommer til, hvem der giver den bedste indtægt til studierne i forhold til lønnen, så topper Shia LaBeouf.

For andet år i træk sætter LaBeouf sig veltilpas på tronen som den mest profitable skuespiller for filmstudierne – for hver dollar, der er blevet givet til ham i løn, har studierne tjent 81 dollars.

Dette resultat putter ham et godt stykke foran andenpladsen, Anne Hathaway.

En af grundene til at LaBeouf bringer så meget mere ind til studierne end f.eks. Depp, der ligger på en 8. plads med 18 dollars for hver dollar, er, at LaBeouf på trods af snart en del hitfilm i træk ikke forlanger nær så meget betaling som nogle af de mere rutinerede stjerner.

Se hele top 10-listen nedenfor.
[full][list]
[li]Shia LaBeouf – 81 dollars[/li]

[li]Anne Hathaway – 64 dollars[/li]

[li]Daniel Radcliffe – 61 dollars[/li]

[li]Robert Downey Jr. – 33 dollars[/li]

[li]Cate Blanchett – 27 dollars[/li]

[li]Jennifer Aniston – 21 dollars[/li]

[li]Meryl Streep – 21 dollars[/li]

[li]Johnny Depp – 18 dollars[/li]

[li]Nicolas Cage – 17 dollars[/li]

[li]Sarah Jessica Parker – 17 dollars[/li]
[/list][/full]