Warner Bros. har udsendt en ny trailer til Guillermo Del Toros kommende monsterfilm, “[url=/film/pacific-rim]Pacific Rim[/url]”, der byder på en masse nye actionfyldte klip.
[b][url=http://filmz.dk/film/pacific-rim/trailers/76227]Se traileren her[/url].[/b]
“Pacific Rim” foregår i en fremtid, hvor gigantiske monstre, kendt som Kaiju, har invaderet Jorden. For at bekæmpe de uvelkomne bæster bygger menneskene nogle kæmpe-robotter, kendt som Jaegers. Men selv robotterne viser sig at være næsten forsvarsløse mod de ubarmhjertige monstre. På randen af nederlag er menneskehedens eneste håb to usandsynlige helte – en afdanket, tidligere pilot og en uprøvet praktikant.
Charlie Hunnam og Rinko Kikuchi har hovedrollerne i “Pacific Rim”, hvor også Ron Perlman, Idris Elba, Burn Gorman og Charlie Day medvirker.
“Pacific Rim” kæmper sig ind i danske biografer 1. august.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
