Verden er på vej i opløsning i den nye og formentlig sidste trailer til “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]” inden premieren. Superman er død – nu må Batman samle et hold af helte for at afværge et nyt angreb imod Jorden.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/test-reaktioner-justice-league-er-bedre-end-batman-v-superman]Test-reaktioner: “Justice League” er bedre end “Batman v Superman”[/url][/i]
Og det er umiddelbart ikke til at se, at det er Joss Whedon, som har overtaget efter Zack Snyder som instruktør. Traileren har Snyders tydelige signatur.
Således ligner “Justice League” en stilmæssig sequel til “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]” – en cool blanding imellem en tegneserie og et computerspil.
Whedons Marvel-humor kan dog skimtes i den sidste sekvens, hvor The Flash dyrker den kendte punkterings-humor fra MCU – hvor sjov punkterer alvoren.
“Justice League” får premiere d. 16. november.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
