Filmforce IGN kan eksklusivt fremvise den specielle flysikkerhedsvideo, der blev vist ved Comic Con i forbindelse med New Line Cinemas højtflyvende slangefilm med Samuel L. Jackson, “Snakes on a Plane”.

Sikkerhedvideoen består af instruktioner for rejsende med South Pacific Airlines omkring hvilke forholdsregler man burde tage i tilfælde af at motherf*ckin’ slanger slipper løs på dit motherf*uckin’ fly. Desuden kan man finde en række klip fra filmens panel ved Comic Con, hvor Jackson taler om filmen.

[url=http://movies.go.com/movies/media?name=snakes-on-a-plane_2006&genre=mystery&studio=New%20Line%20Cinema]Movies.com[/url] kan samtidig fremvise en ny featurette til filmen med titlen “Creating Turbulence”.

For dem, der stadig ikke er bekendte med plottet, der ligger gemt i titlen, kan det fortælles, at filmen handler om en hårdkogt FBI-agent (Jackson, selvfølgelig), der for at beskytte et ekskorteret vidne, skal bekæmpe en mindre hær af løsslupne og farlige slanger ombord på et passagerfly.

“Snakes on a Plane” er begået af David Ellis og får premiere i danske biografer 1. september.