Så er der godt nyt til fans af den efterhånden udødelige serie om familien Simpsons. Fox har nu officielt udmeldt, at den populære animationsserie “The Simpsons” rykker fremad med nye sæsoner, henholdsvis 18. og 19. sæson, der får serien til at køre med fornyet liv indtil mindst 2008.
Desuden vil selskabet nu forny den tegnede komedieserie “King of the Hill” med en 11. sæson, til trods for at produktionen på showet blev stoppet for mere end et år siden. Men selvom der ikke blev lavet nye afsnit, viste tv-serien dog stadig at trække gode seertal til, og Fox har derfor fået seriens skaber Mike Judge tilbage for at udtænke nye afsnit om den skøre familien Hill.
Stemmeskuespillerne bag de de mange karakterer vender også tilbage sammen med mange af showets tidligere forfattere.
Med de to nye sæsoner af “The Simpsons” bliver serien om den gule familie fra Springfield uden sammenligning den længst kørende komedie i Fox’ historie. Den 18. sæson vil derfor kunne byde på seriens 400. afsnit, som indtil videre er blevet sat til at blive vist på amerikansk tv til maj, 2007.
