Frank Miller, som skrev og var medinstruktør på “Sin City”, baseret på hans populære tegneserier, kan i et interview med Sci Fi Wire fortælle, at den længe lovede “Sin City 2” endelig er klar til at gå i produktion. Miller og Robert Rodriguez skal igen stå for instruktionen på opfølgeren om syndens by.
[i]”Manuskriptet er stort set færdigt, og nu befinder vi os i den gråzone, hvor vi caster og laver manuskriptjusteringer, som skrider fremad,”[/i] beretter Miller.
Fortsættelsen vil bygge på “En dødbringende dame”, den anden “Sin City” historie, som er en prequel til “The Hard Goodbye”, der lagde grunden for en af historierne i den første film. Miller kan desuden tilføje, at “Sin City 2” også vil følge et par af tegneseriens andre gamle historier samt et helt nyt eventyr.
[i]”De gamle historier er et par ‘Blue Eyes’ fortællinger, og der er en historie om pigerne fra den gamle bydel, og den nye handler om Nancy Callahan i en meget anderledes og skræmmende rolle,”[/i] afslører Miller. [i]”Jeg håber på, at vi kan begynde i slutningen af foråret. Det bliver ret varmt i Austin [i Texas], så vi holder muligvis en pause i løbet af sommeren, men både Robert og jeg ønsker virkelig at komme i gang med optagelserne så hurtigt som muligt.”[/i]
