Jar Jar Binks Star Wars Obi-Wan Kenobi serie Disney Plus / Filmz.dk

Jar Jar Binks gør angiveligt comeback i Star Wars-universet i den kommende serie om Obi-Wan Kenobi.

Han blev symbolet på alt det, som fans ikke kunne fordrage ved George Lucas’ prequel-trilogi.

Derfor er det opsigtsvækkende, at Making Star Wars nu erfarer, at karakteren Jar Jar Binks medvirker i den kommende Obi-Wan Kenobi-serie på Disney+.

Star Wars-serien udspiller sig flere år efter “Revenge of the Sith”, hvor vi sidst stiftede bekendtskab med Jar Jar Binks.

Derfor har Binks angiveligt groet sig et skæg i Obi-Wan Kenobi-serien for at illustrere, at der er gået tid siden sidst.

Det vides endnu ikke, om den originale Jar Jar Binks-skuespiller, Ahmed Best, vil returnere til rollen.

Best har tidligere fortalt, hvordan han overvejede selvmord på grund af hadet imod Jar Jar Binks-rollen – læs om det her.

Det er “The Mandalorian”-instruktør Deborah Chow, der står bag Obi-Wan Kenobi-serien.

Læs også ‘Obi-Wan Kenobi-serie begynder produktion i 2020 – “Star Wars”-tidslinjen afsløret‘.