Skuespilleren Glenn Ford er død af en række slagtilfælde, 90 år gammel.
Ford blev født i Canada, men flyttede som barn til USA og fik som 23-årig arbejde ved Columbia Pictures.
Han startede sin karriere som B-filmskuespiller, men blev snart kendt og respekteret. I hans 53-årige karriere nåede han at medvirke i hits som “Gilda”, “The Big Heat” og “Midway” og portrætterede ofte den hårde og selvbeskuende helt. Under 2. Verdenskrig gjorde han tjeneste i marinekorpset.
Han vandt en Golden Globe i 1962 for sin rolle i musical-komedien “Pocketful of Miracles”.
