Den amerikanske instruktør, stuntkoordinator og skuespiller David R. Ellis er død i Johannesburg, Sydafrika i en alder af 60 år. Dødsårsagen er endnu ukendt.

Ellis er nok bedst kendt for at have stået bag bl.a. kult-actionfilmen “[url=/film/snakes-on-a-plane]Snakes on a Plane[/url]”, der havde Samuel L. Jackson i hovedrollen, men har også instrueret film som “[url=/film/final-destination-2]Final Destination 2[/url]”, “[url=/film/asylum]Asylum[/url]” og senest “[url=/film/shark-night-3d]Shark Night 3D[/url]”. Han var desuden stuntkoordinator på Brian De Palmas “[url=/film/scarface]Scarface[/url]” og “[url=/film/doedbringende-vaaben]Dødbringende våben[/url]”.

Ellis befandt sig for tiden i Sydafrika, fordi han var i færd med forberedelserne på en live-action-filmatisering af anime-filmen “Kite”, der skulle have genforenet ham med Jackson.

Ellis bevægede sig desuden over til at arbejde sig som assisterende instruktør på film som “[url=/film/matrix-reloaded-the]The Matrix Reloaded[/url]” og “[url=/film/harry-potter-og-de-vises-sten]Harry Potter og De Vises Sten[/url]”. Senest arbejdede han på den kommende eventyrsfilm “Winter’s Tale”, der har Colin Farrell, Will Smith og Russell Crowe på rollelisten.