Da Sony Pictures blev hacket i sidste uge endte en lang række e-mails og rapporter med at blive lækket til offentligheden.

Ud over at direktør Amy Pascal og producer Scott Rudin er blevet nødt til at undskylde for nogle af deres e-mails, er der også lækket fortrolige informationer om Spider-Man filmene og Steve Jobs filmen. Og nu er turen så kommet til James Bond.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/store-filmtitler-ryger-online-efter-omfattende-hacking-hos-sony]Store filmtitler ryger online efter omfattende hacking hos Sony[/url][/i]

I følge de lækkede informationer har den kommende “[url=/film/spectre]Spectre[/url]” været oppe omkring et massivt budget på over $300 millioner dollars. En af grundene til at optagelserne blev udskudt var blandt andet for at få skåret ned på det massive budget.

Som følge af besparelserne valgte Sony at hyre Andrew Scott (“[url=/film/sherlock-saeson-1]Sherlock[/url]”) i stedet for Chiwetel Ejiofor (“[url=/film/12-years-a-slave]12 Years A Slave[/url]”) i en rolle som en nyansat for MI6. Scott var nemlig $1 million dollars billigere.

Nogle af scenerne, der skulle være optaget i blandt andet Italien, Marokko og Mexico, blev foreslået at blive rykket indendørs i studierne i London for på den måde at spare penge.

En god sjat af filmens budget går til hovedrolleindehaveren Daniel Craig, der rygtes til at få intet mindre en 24 millioner dollars for filmen. Sam Mendes instruerer igen, og der er premiere på “Spectre” den 6. november 2015.

[url=http://facebook.com/filmz][i]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/i][/url]