Spider-Man er udlånt til Marvel Studios, så han for tiden er en del af MCU med de andre Avengers. Men det bliver sandsynligvis kun for et par år. Sony-Marvel har nemlig planer for Peter Parker i et eget [i]cinematic universe[/i].

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tom-holland-afsloerer-ny-spider-man-bliver-en-trilogi]Tom Holland afslører: Ny “Spider-Man” bliver en trilogi[/url][/i]

Det er Sony-Marvels svar på MCU-chefen Kevin Feige – Amy Pascal, der nu bekræfter, at “[url=/film/venom-2018]Venom[/url]” og “Silver & Black” foregår i samme verden som “[url=/film/spider-man-homecoming]Spider-Man: Homecoming[/url]” og den planlagte sequel hos Marvel Studios:

[i]”De vil udspille sig i den verden, vi nu skaber for Peter Parker. De vil supplere den – måske bliver det forskellige locations, men det bliver stadig i den samme verden, og de bliver forbundet til hinanden,”[/i] siger Amy Pascal ifølge [url=http://movieweb.com/spider-man-homecoming-universe-marvel-mcu-venom-movie-silver-black/]MovieWeb[/url].

Amy Pascal fortæller videre, at Sony-Marvels nye univers, der begynder med “Venom” i 2018, er inspireret af netop MCU, hvor filmene hænger sammen nærmest som kapitler i en stor bog.

Samtidig teaser SMU-chefen – med en tavs Kevin Feige siddende ved siden af – at det bestemt er muligt, at Spider-Man kigger forbi i “Venom” og “Silver & Black”.

“Spider-Man: Homecoming” får premiere d. 6. juli.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg FILMZ på FACEBOOK[/url].[/i]