Sony Pictures har sat manuskriptforfatteren James Vanderbilt til at skrive både “Spider-Man 5” og “Spider-Man 6”. Vanderbilt er ikke en debutant indenfor den berømte netsvingers univers, da han har allerede skrevet det første udkast til filmselskabets annoncerede “[url=http://filmz.dk/film/spider-man-4]Spider-Man 4[/url]”.
Den kommende “Spider-Man 4” vil gå i produktionen i begyndelsen af det nye år med en premiere i maj, 2011, for øje. David Lindsay-Abaire blev bragt ind over projektet til at lave en omskrivning af Vanderbilt manus til den fjerde film, mens Gary Ross nu står for at finpudse det.
Ifølge Variety var instruktøren Sam Raimi ikke lige begejstret for alle Vanderbilts ideer til historien, men chefer fra Columbia Pictures og Marvel Studios sagde god for dem. Vanderbilt er blevet hyret til at skrive den femte og sjette film, som skal have en sammenbunden historie.
Det er endnu ikke afklaret om Raimi, Tobey Maguire og Kirsten Dunst vil vende tilbage i “Spider-Man 5” og “Spider-man 6”, men hvis de ikke kommer med ombord, vil Vanderbilts manuskript fungere som et udgangspunkt for et reboot af den populære franchise, der vil tage en ny indgangsvinkel på Spideys strabadser.
