[i]”Det er fortsat vores håb at alle, som gerne vil se filmen, skal have mulighed for det.”[/i] Sådan lyder den officielle meddelelse fra Sony Pictures, der kommer i kølvandet på, at filmselskabet aflyste premieren på komedien [url=/film/interview-the]”The Interview”[/url] tidligere på ugen.

[i]Se også: “[url=/sony-denzel-washington-er-for-sort-til-et-internationalt-publikum]Sony: Denzel Washington er for sort til et internationalt publikum[/url].[/i]

Udtalelsen kommer kort tid efter, at den amerikanske præsident Barack Obama kritiserede Sony Pictures Entertainment for at bukke under for terrortruslerne, som hackergruppen Guardians of Peace havde udstedt.

[i]”Selvom jeg forstår deres bekymringer, så mener jeg, at de begik en fejl,”[/i] sagde Barack Obama og fortsatte: [i]”Jeg havde håbet, at de havde talt med mig først. Lad jer ikke lede ind i en spiral, hvor I bliver styret af den slags trusler,”[/i] lød opfordringen fra Obama.

Sony Pictures Entertainment vil nu prøve at finde andre platforme end biografen, hvor de kan distribuere “The Interview”. Indtil videre, er det dog få, som rent faktisk har vist interesse for komedien.

“Ingen streamingtjenester har vist sig villige til at distribuere den for os,” siger Sonys topchef Michael Lynton til CNN.

Michael Lynton har i øvrigt afvist Barack Obamas kritik. Han siger, at Sony ikke har givet efter eller trukket sig.

[i]”Vi ejer ikke biografer. Vi kan ikke bestemme, om en film bliver fremvist eller ej. Vi har oplevet det værste cyberangreb i amerikansk historie. Vi har været under enormt pres,”[/i] siger han.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]