Anders Matthesens komedie “[url=/film/sorte-kugler]Sorte kugler[/url]” om ejendomsmægleren Alex Klein, der får sig en lektie i livet, har siden premieren 12. juni solgt 400.000 billetter. Det skriver Sandrew Metronome i en pressemeddelelse.
Dermed er filmen årets mest sete danske film, og det vækker glæde hos den populære komiker, der selv skrev manuskriptet, instruerede og spillede hovedrollen:
[i]”Det er jo et fantastisk eventyr… Det har langt overgået mine forventninger. Skønt at folk tager så godt imod noget, jeg har brugt så lang tid på og gjort mig umage med. Jeg er glad og stolt,”[/i] siger Anders Matthesen.
“Sorte kugler” spiller stadig i flere [url=http://filmz.dk/film/sorte-kugler/biograf]biografer[/url].
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/artikler/interview-anders-matthesen-og-hans-sorte-kugler]Interview: Anders Matthesen og hans “Sorte kugler”[/url].[/i]
