Efter at have fået [url=http://www.filmz.dk/forum/item/18986/]virvaret[/url] omkring Tom Cruise og Muhammed censuren på afstand, er de to folk bag “South Park”, Trey Parker og Matt Stone, stadig sure på deres tv-station, Comedy Central.

I forbindelse med en presseturne kunne de to fortælle, at de ikke er i tvivl om grunden til at genudsendelsen af afsnittet “Trapped in the Closet”, der parodierede Cruise, blev droppet: Cruise havde hovedrollen i “Mission Impossible 3” – som Comedy Centrals partnerselskab Paramount stod bag.

Ifølge en talsmand for Comedy Central skyldes den manglende genudsendelse dog et rotationsprogram, og afsnittet vil blive vist onsdag.

Mht. afsnittet “Cartoon Wars”, der blev lavet i kølvandet på sagen om de danske Muhammed-tegninger, fortalte Parker og Stone, at beslutningen om ikke at vise Muhammed blev taget længere oppe i hierakiet. I stedet bliver der i det pågældende afsnit vist et sort skilt med teksten: [i]”Comedy Central har nægtet at udsende et billede af Muhammad på deres kanal.”[/i]

Præsidenten for Comedy Central, Doug Herzog, indrømmer at det måske ikke var den rigtige beslutning: “[i]… Jeg tror at vi overreagerede… Matt og Trey nyder godt af en vis grad af kreativ frihed. Vi vil måske i tidens løb finde ud af at vi overreagerde, men vi vil leve med det.”[/i] Herzog fortalte desuden, at Muhammed-tegningen sandsynligvis heller ikke vil finde vej til dvd-udgivelsen.