Den kontroversielle animerede tv-serie “South Park”, som tidligere har fornærmet muslimer, katolikker, Scientology og mange andre, kan nu forvente at få vrede australiere på nakken.

I et netop vist afsnit af serien, “Hell on Earth 2006”, hånes krokodillejægeren Steve Irwin, som døde for mindre end to måneder siden efter at have været blevet stukket af en pigrokke.

I afsnittet er Satan vært ved en Halloween-fest for kendte, afdøde personer, der, udover Irwin, b.la. inkluderer Notorious B.I.G, Hitler og prinsesse Diana. Irwin, som går rundt med en pigrokke i bryset, bliver smidt ud fra festen, fordi han ikke er udklædt.

John Beyer fra engelske TV Mediawatch siger: [i]”Det her er virkelig dårlig smag, og ‘South Park’-folkene burde genoverveje deres beslutning om at vise det. Steves familie sørger stadig.”[/i]

En talsperson fra Comedy Central, der producerer serien, forsvarer afsnittet: [i]”[Serien] har tidligere stødt folk og vil sikkert gøre det igen. Folk der normalt ser serien vil ikke blive chokeret.”[/i]