Til trods for, at Tobey Maguire for nyligt kunne melde ud, at han sandsynligvis ikke har lyst til at lave flere “Spider-Man”-film, er det dog langt fra ensbetydende med, at den populære franchise om den murkravlende helt ikke fortsætter sin succes.

Marvel-produceren Avi Arad udtaler: [i]”Denne historie har været i gang i lang tid, og den vil stadig fortsætte. Der er nogle problemer, som der ikke bliver afsluttet men afrundet, men Peter Parkers historie vil fortsætte. Han er stadig ung. Kærlighedshistorien vil altid være alfa og omega i hans liv. Det er altid om pigen, så nej, den kommende film bliver blot nummer tre.”[/i]

Arad kan samtidig bekræfte, at den kommende “Spider-Man 3” vil blive lidt over 2 timer lang, hvilket gør den til den længste film i serien.

Sony Pictures kunne i januar annoncere, at de var i forhandlinger med manuskriptforfatteren bag den første “Spider-Man”, David Koepp, om at skrive “Spider-Man 4”.

For nogle år tilbage, da det var uvist, om Maguire kunne vende tilbage i titelrollen i “Spider-Man 2”, blev Jake Gyllenhaal i stedet sat i forbindelse med rollen, så spørgsmålet er, om Sony vil kontakte ham i Maguires fravær til den nye film.