Spider-Man Far From Home Avengers Endgame / Filmz.dk

Manuskriptforfatterne Chris McKenna og Erik Sommers kendte kun meget lidt til “Infinity War” og “Endgame”, før de skrev “Spider-Man: Far From Home”.

“Spider-Man: Far From Home” behandler tiden efter “Avengers: Endgame” – og konsekvenserne.

Men det var lidt af en prøvelse for manuskript-makkerparret Chris McKenna og Erik Sommers, som vidste meget lidt om “Avengers: Endgame”, da de skulle skrive “Far From Home”:

[i]”Vi så faktisk ikke ‘Endgame’ før premieren. Hvis vi havde vidst mere på forhånd, havde vi måske tilføjet en joke om Valkyrie, der rider på en Pegasus,”[/i] siger McKenna til The New York Times.

“Far From Home” blev dog ikke skrevet helt i blinde. Marvel-toppen havde afsløret to store “Avengers: Endgame”-detaljer:

[i]”De to store ting, vi kendte til, var hullet på fem år og konsekvenserne, det havde for dem, der forsvandt og ikke forsvandt. Og naturligvis det med Tony [Stark].”[/i]

Der er allerede planer for en “Spider-Man 3” – læs om det her.