Titlen er netop gjort officiel. “Spider-Man: Homecoming” kommer Marvels reboot til at hedde. Måske kommer Iron Man og Captain America på besøg, men hvad med skurken?
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kevin-feige-avengers-karakterer-kommer-paa-besoeg-hos-spider-man]Kevin Feige: Avengers-karakterer kommer på besøg hos “Spider-Man”[/url][/i]
Hvem, der skal være Tom Hollands første solomodstander som Spider-Man, har [url=http://birthmoviesdeath.com/2016/04/12/vulture-will-appear-in-spider-man-homecoming]Birth.Movies.Death.[/url] et godt bud på.
Det er ingen ringere end Vulture, der også går under det borgerlige navn Adrian Toomes, som har været en af Spider-Mans mest trofaste modstandere. Og en ældre modstander, der måske giver god mening, når nu Tom Hollands Spider-Man bliver ganske ung. Ung imod gammel.
Det vides dog endnu ikke, om Vulture bliver hovedskurk eller blot en første udfordring tidligt i “Homecoming”.
Rygtet forstærkes af, at Sam Raimi ønskede Vulture inkluderet i sin “Spider-Man”-trilogi, men endte med at bruge Venom i stedet for, som bestemt også er en mulighed som kommende skurk eller antihelt.
“Spider-Man: Homecoming” får premiere d. 7. juli i 2017.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg FILMZ på FACEBOOK[/url].[/i]
