Så er der godt nyt om den kommende “Indiana Jones 4”. Den australske udgave af “Empire” talte for nylig med stunt-koordinatoren Vic Armstrong, som tidligere har fungeret som Harrison Fords stunt double, og han kunne fortælle at han er involveret i projektet:
“[i]Jeg så Steven til Golden Globe uddelingen. Og jeg spurgte ham om Indy IV, og han sagde “ryd din kalender fordi vi er på.[/i]”
Derudover skriver “Empire” at Frank Darabonts (“The Shawshank Redemption”, “The Green Mile”) manuskript til filmen skrider godt frem.
Som tidligere rapporteret udtalte John Rhys-Davies, som spillede Sallah i de tidligere film, sig for nylig om at han ikke mente at en fortsættelse til Indiana Jones-serien lå i den nærmeste fremtid. Han indrømmer dog nu at han måske ikke kender til planerne fordi han ikke er med i filmen:
“[i]Jeg bliver spurgt dette spørgsmål 25 gange om ugen, og alle ved mere end jeg gør. Jeg går ud fra at jeg ikke er med i den.[/i]”
Rhys-Davies fortæller dog at han ville elske at spille Sallah endnu engang hvis muligheden skulle byde sig.
