Steven Spielberg, hvis mange blockbusters har omsat for i omegnen af $3,5 mia., fortæller at han meget gerne ville lægge de store film lidt bag sig, og i stedet udforske de mindre arthouse film.
Spielberg, hvis selskab DreamWorks for nylig blev opkøbt af Paramount for $1,6 mia., er imponeret over de små film der bliver udgivet af selskaber som Focus Features, Fox Searchlight og Lionsgate. Han fortæller: [i]”Jeg ville elske at lave en film som ‘Capote’ eller George Clooneys ‘Good Night, and Good Luck.'”[/i]
Den populære instruktør kan desuden afsløre, at Paramount ikke var hans umiddelbare valg som opkøber af DreamWorks: [i]”Paramount gav os alt det vi ville have og mere til, og det viste sig at være godt for DreamWorks. Men jeg håbende at det ville blive en Universal-situation.”[/i]
Spielberg vil dog stadig beholde sit kontor hos Universal, der har stået bag film som “Jaws” og “Jurassic Park”.
