På trods af at der har været vedvarende rygter om, at den kommende efterfølger til 2009’s “[url=/film/star-trek]Star Trek[/url]” ville gøre brug af den klassiske Trek-skurk Khan, så lader det nu til at være bekræftet, at det ikke vil være tilfældet.

Ifølge hjemmesiden Badass Digest – der hævder, at de har en kilde tæt på produktionen af filmen – så skulle filmens historie være på plads, og Khan er ikke en del af den.

“[url=/film/star-trek-2]Star Trek 2[/url]” vil derimod fokusere på en anden klassisk karakter fra den originale tv-serie, som vil være filmens skurk. Hvem det vil være er endnu uvist, men det skulle tilsyneladende enten være Harry Mudd, Trelane, Gary Mitchell, Talosianerne eller Hortaerne.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/star-trek-2-starter-optagelser-til-januar]”Star Trek 2″ starter optagelser til januar[/url].[/i]

Badass Digest mener selv, at Gary Mitchell – der var Kirks bedste ven, som endte med at blive sindssyg, efter han ved et tilfælde fik guddommelige kræfter af et kraftfelt – er det mest sandsynlige valg som filmens skurk.

Med eller uden Khan står “Star Trek 2” til at ramme biograferne til sommer 2012.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/artikler/star-trek-interview-featurette-filmz-exclusive]Eksklusivt interview: Filmz møder holdet bag “Star Trek”[/url].[/i]