Carrie Fishers bror afslører nyt om den oprindelige idé til den nye “Star Wars”-trilogi.
J. J. Abrams havde store planer med Leia-karakteren, da arbejdet begyndte med “The Force Awakens” – startskuddet til en ny “Star Wars”-trilogi. Men så døde Carrie Fisher før “The Last Jedi”.
Det betød store ændringer i den overordnede handlingstråd. Det afslører Todd Fisher – bror til den afdøde Leia-skuespiller:
[i]”Hun skulle være det store payoff i den sidste film. Hun skulle være den sidste Jedi,”[/i] siger Fisher til Yahoo.
Disse planer er nu ændret, men alligevel medvirker Leia i den kommende “The Rise of Skywalker”, der afslutter trilogien.
Ved hjælp af ubrugte klip fra “The Force Awakens” og teknologiske effektløsninger vil Leia medvirke som karakter i “Episode IX” – men altså ikke som først tiltænkt.
Læs også ‘“Star Wars: The Last Jedi”-instruktør: Leia er ikke en Jedi‘.
“Star Wars: The Rise of Skywalker” får dansk premiere d. 18. december.
