Så er der dårlige “Star Wars”-nyheder. Vi får først “[url=/film/star-wars-episode-viii]Episode VIII[/url]”-traileren i begyndelsen af 2017. Til gengæld har vi en dialog-bid fra netop den trailer, der er ved at blive produceret.

[i]Se også: [url=/kylo-ren-skuespiller-episode-viii-ligner-empire-strikes-back]Kylo Ren-skuespiller: “Episode VIII” ligner “Empire Strikes Back”[/url][/i]

Det er YouTuberen [url=https://www.youtube.com/watch?v=f_v_neX0KgA]Mike Zeroh[/url], der fra fire uafhængige kilder har information om, at netop nu er arbejdet begyndt med at sætte traileren sammen til “Star Wars: Episode VIII”.

Men den bliver altså først frigivet i begyndelsen af 2017, forlyder det. Og det er i stik modsætning til “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]The Force Awakens[/url]”, der trailer-debuterede året inden premieren.

Videre forlyder det, at Mark Hamill som Luke Skywalker i traileren siger til Rey:

[i]”Du besidder gnisten, der vil genantænde bålet.”[/i]

“Star Wars: Episode VIII” får premiere d. 14. december i 2017.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]