I går aftes blev de 21 millioner optalte stemmer ved den 32. udgave af den amerikanske “People’s Choice Awards” offentliggjort.
Showets store vinder må siges at være George Lucas’ “Star Wars: Episode 3 – Sith-fyrsternes hævn”, der vandt prisen for både bedste film og bedste drama.
Selve nomineringen til “Peoples Choice Awards” sker i første omgang efter indstilling fra en komité, bestående af 6000 almindelige fans. Derefter er afstemningen fri for alle at deltage i. I år var der intet mindre end 21 millioner personer, der valgte at afgive deres stemme i prisuddelingen.
Det, at det er almindelige folk der vælger, og ikke kritikere, er noget vinderne lægger stor vægt på. Således udtalte George Lucas til prisoverrækkelsen: [i]”Jeg er ikke en stor fan af kritikere – men hvem lytter til dem? Grunden til at jeg laver film, er jer. Publikum bestemmer.”[/i]
Listen over vindere på filmområdet er som følger:[list][li][b]Bedste skuespillerinde:[/b] Sandra Bullock. [/li][li][b]Bedste skuespiller:[/b] Johnny Depp. [/li][li][b]Kvindelige hovedrolle:[/b] Reese Witherspoon. [/li][li][b]Mandlige hovedrolle:[/b] Brad Pitt. [/li][li][b]Kvindelige actionstar:[/b] Jennifer Garner. [/li][li][b]Mandlige actionstar:[/b] Matthew McConaughey. [/li][li][b]Bedste matchup:[/b] Vince Vaughn & Owen Wilson (“Wedding Crashers”). [/li][li][b]Komedie:[/b] “Wedding Crashers.” [/li][li][b]Drama:[/b] “Star Wars: Episode III: Revenge of the Sith.” [/li][li][b]Familiefilm:[/b] “Charlie and the Chocolate Factory.” [/li][li][b]Bedste film:[/b] “Star Wars: Episode III: Revenge of the Sith.”[/li][/list]
