Star Wars The Rise of Skywalker trailer rekord / Filmz.dk

“The Rise of Skywalker”-traileren er den mest sete “Star Wars”-trailer inden for de første 24 timer.

111 millioner visninger fik traileren til “Star Wars: Episode IX” på kun et eneste døgn, skriver Deadline.

Det er mere end dobbelt så mange som “The Force Awakens”-traileren fik og 20 millioner flere end “The Last Jedi”.

Der er dog kun tale om “Star Wars”-rekord, da der stadig er langt op til rekordholderne fra Marvel Studios.

“Avengers: Endgame”-traileren topper listen med 289 millioner visninger på et døgn efterfulgt af “Infinity War” og sommerens “Løvernes konge”-remake.

Du kan se traileren til “The Rise of Skywalker” lige her.

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får dansk premiere d. 18. december.