Det er over 20 år siden, at “Tre mand og en baby” udkom, og i årene siden har filmens tre hovedpersoner ikke oplevet samme grad af succes som dengang.
Ikke desto mindre kan Steve Guttenberg, en af den tids store stjerner, nu afsløre, at filmen vil få en ny efterfølger.
[i]”Disney er i gang med at udvikle ‘Tre mand og en brud’. Det kommer til at være et hit. Et megahit. De bringer alle tilbage for at lave filmen. Ingen ved noget om det endnu. Jeg er den første, der udtaler mig omkring det,”[/i] udtaler Guttenberg.
“Tre mand og en brud” vil ifølge Guttenberg handle om de tre ungkarles nu voksne pige, som de fik lagt foran deres dør tilbage i originalen fra 1987 og hjalp med at opfostre i både den første film og dens efterfølger fra 1990 – “Tre mand og en lille dame”.
Om Guttenberg taler sandt eller ej, vil tiden vise, men han har tidligere udtalt sig om projekter, der aldrig blev realiseret. Bl.a. kunne han for et år siden fortælle, at “Politiskolen 8” var på vej med ham selv som instruktør – et projekt, som der siden hen intet nyt har være omkring.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/steve-guttenberg-instruerer-politiskolen-8]Steve Guttenberg instruerer “Politiskolen 8″[/url].[/i]
