De seneste år har ikke budt på de store filmsucceser for den aldrende actionstjerne Steven Seagal. Seagal tager derfor et skridt i en ny og uventet retning: Han laver reality-tv.
Seagal får hovedrollen i serien “Steven Seagal: Lawman”, hvor den hårdtslående og benbrækkende Aikido-mester er i job som lovhåndhæver i New Orleans og angiveligt skal ud og fange ægte forbrydere, der måske kommer til at smage hans kamptræning på egen krop.
“Steven Seagal: Lawman” vil dog også vise, hvad Seagal foretager sig i sin fritid, når han ikke er ude og håndhæve loven, hvor vi bl.a. ser ham som Blues-guitarist og velgører.
Serien, der bliver lavet af A&E, kommer på skærmen i sidste del af 2009.
