Efter at Steven Soderberghs seneste film “[url=/film/che-argentineren]Che – Argentineren[/url]” storfloppede i biograferne, hvor den omsatte for under 2 millioner dollars i USA og ca. 30 millioner dollars på verdensplan med et budget på 80 millioner dollars, overvejer den ellers sædvanligvis profitable instruktør at stoppe karrieren.
Soderbergh har dog et par projekter tilbage, som han gerne vil færdiggøre, inden han lægger karrieren på hylden. Alt i alt mener han selv, at der er til en 3-4 års arbejde i de kommende projekter, og derefter overvejer han kraftigt at skifte karriere.
Af kommende projekter er der bl.a. en biografi over Liberace med Michael Douglas i hovedrollen samt en rockmusical omkring Cleopatra med Douglas’ kone Catherine Zeta-Jones.
Læs Filmz’ anmeldelse af “Che – Argentineren” [url=http://filmz.dk/film/che-argentineren/biograf]her[/url].
