Peter Jackson har holdt pause fra jobbet som filminstruktør, siden han færdiggjorde “Hobbitten”-trilogien. Nu er han på vej med en ny, hemmelig film samt den ventede “Tintin”-fortsættelse.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/steven-spielberg-jeg-slaar-ikke-harrison-ford-ihjel-i-indiana-jones-5]Steven Spielberg: Jeg slår ikke Harrison Ford ihjel i “Indiana Jones 5″[/url][/i]

Det er ven og kollega Steven Spielberg, der til [url=http://m.nzherald.co.nz/entertainment/news/article.cfm?c_id=1501119&objectid=11665464]New Zealand Herald[/url] fortæller, at Jackson er i gang med en hemmelig film som næste projekt.

Mere vil Spielberg ikke afsløre, men er derimod straks mere åben for at fortælle, hvad der venter derefter for Jackson:

[i]”Peter var travlt optaget med ‘Hobbitten’, så det fjernede ham fra ‘Tintin’, og nu laver han en anden film for mit selskab. Det er en hemmelighed, ingen kender til det. Efter det vil han lave ‘Tintin’,”[/i] siger Spielberg.

Dermed ser det endelig ud til, at der kommer gang i fortsættelsen til Spielbergs egen “[url=/film/tintin-enhjoerningens-hemmelighed]Tintin: Enhjørningens hemmelighed[/url]”, som Jackson var producer på. Med den kommende “The Adventures of Tintin: Prisoners of the Sun” bliver rollerne byttet om, så Peter Jackson skal instruere.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]